Posts in Category: Historier

Fra folkeskole til Byens Hus

Vrensted skole august 2018 fotograferet lige før buldozerne ankom.

 

Vrensted skolehistorie

Vrensted Skoles historie.

Kilde: Vrensted skole 1959 -84. Jubilæumsskrift.

Vrensted skole, foto august 2018.

Skolehistorisk kan der berettes om degn og degnebolig i Vrensted så langt tilbage som omkring 1550, men først i 1670 kan det bevises, at der blev bygget et skolehus i landsbyen. I 1708 kom en forordning om oprettelse af skoler på landet, men der var stadig ikke tale om egentlig skolegang. Først med skoleloven af 1814 blev landets skolevæsen sat i system. Allerede året efter opførtes et nyt skolehus i Vrensted. Efter en generation var det for småt og i 1852 måtte man bygge en ny skole, der sandsynligvis ville have stået der i dag, hvis ikke både den og nabogården Knudsgård var nedbrændt i 1905. Herefter opførtes en efter datidens ganske stor skolebygning med to skolestuer, een i hver sin ende og i midten en lærerbolig og en lærerindebolig. Det er den bygning, som vi i dag kalder ”den gamle skole”, ved siden af kirken. Indtil midt i 1950erne var der tre skoler i Vrensted sogn: Åsendrup skole ved Løkkensvejen, Østre skole i krydset Sundstedvej – Brønderslevvej og Byskolen på Sct. Thøgers vej. I 1959 var skolen på Stationsvej færdig og børnene fra de to skoler samledes der. I løbet af 1990erne – 2000 dalede børnetallet drastisk i Vrensted og i sommeren 2011 var det slut. Efter 52 år var Vrensted skole som undervisningssted ikke mere.


Aasendrup skole.

I Aasendrup var der et selvstændigt ejerlav, der havde oprettet egen skole omkring 1800-tallet. Der var opført en hytte til bopæl for skoleholderen og skolen har antagelig været en såkaldt ”omgangsskole”, hvor læreren gik rundt til beboerne for at undervise børnene hjemme. Samtidig fik han så kosten som en væsentlig del af den beskedne løn. I 1826 opførtes øst for gården Bagterp en ny skolebygning med skolestue og beboelse. Skolebygningerne kan ses på marken nord for Løkkensvejen den dag i dag. På fotoet her fra 1950 ses skoledelen til venstre i billedet med 1. sal og lærerboligen til højre. En af skolen lærere Markus Hansen blev i 1921 Brønderslevs borgmester. Aasendrup skole bestod indtil 1. april 1954 som en to-klasset skole, hvorefter alle eleverne så blev overflyttet til Vrensted byskole. Lærer C. M. Pedersen var skolens sidste lærer.

Østre skole.

I sognets østlige distrikt påbegyndtes en skole i 1870. Det var en såkaldt ”vinterskole” i udflyttergården ”Pyt”. I 1872 rejstes en skole-bygning på Østre Fælled, der dengang lå uopdyrket hen fuld af lerhuller. Bygningen må ikke have været særlig solid, for allerede i 1893 måtte man opføre en ny skolebygning, den der eksisterer i dag på hjørnet af Sundstedvej. Fra 1879 til 1923 var Christen Hjortnæs lærer på skolen.

Hans Bröchner Hansen, som ses på fotoet sammen med sin kone Inger, blev skolens sidste leder. Da Østre skole blev nedlagt i 1959, havde den 70 elever. Skolefoto fra 1935.

Den første Vrensted byskole, set fra sydsiden.
I 1901 havde Vrensted byskole 2 klasser. Første klasse havde 23 elever fordelt på tre årgange. Anden klasse havde 34 elever fordelt på fire årgange. Eleverne var ikke i skole hver dag, for om vinteren gik første klasse i skole to dage om ugen og anden klasse fire dage. Om sommeren var det omvendt, da gik eleverne fra første klasse i skole fem dage og anden klasse kun én dag, da mange af de store børn jo tjente på gårdene eller arbejdede derhjemme. Da børnetallet steg i Vrensted by blev skolen først 3- klasset og senere 4-klasset. Skolen er her set fra syd med lærerens have.

De store børns skolestue.

Skolebillede fra Vrensted Byskole 1914. Læg mærke til alle anskuelsesbillederne på væggene. Læreren bagest til venstre er Anton Jensen. Han blev kaldet til lærer og kirkesanger i Vrensted 1. januar 1903. Han og hans hustru fik sammen meget stor betydning for Vrensted sogn. I over 40 år kom de til at virke i sognet, han som lærer og kirkesanger og hun som organist. Anton Jensen var medstifter af Vrensted Ungdomsforening i 1912. I vinteren 1917-18 måtte man ansætte en vinterlærer Otto Kjædegaard fra Jetsmark og i 1918 flyttede lærerinde Marie Mikkelsen fra Aasendrup skole til Vrensted byskole. Da var elevtallet oppe på 95. Det er vigtigt at slå fast, at der i det store hele blev givet en udmærket undervisning, naturligvis afhængig af den enkelte enelærer, der ofte var tale om. Lærerne var veluddannede og initiativrige, men mange også særprægede personligheder.

Vrensted Byskole 1933.

De gamle skoleprotokoller kan fortælle, at foruden de lovbefalede fag dansk, regning, skrivning, bibelhistorie, geografi, historie og gymnastik, blev der på Vrensted skole også undervist i naturhistorie, fysik og tegning. Igennem mange vintre blev der afholdt aftenskole for unge piger og karle, men de sidstnævnte havde svært ved at holde sig vågen i varmen inde, fordi de arbejdede hårdt udendørs fra tidlig morgen. Det er Anton Jensen bagest og Frk. Mikkelsen til venstre ved vinduet.

Frøken Mikkelsens skole 1954.

I april 1954 var elevtallet vokset så meget, at man måtte tage konfirmandstuen i Vrensted præstegård i brug til undervisning. I 1953 var der kommet en ny præst, Søren Otto Mikkelsen, og hans kone Aase, der var uddannet lærer fra ”den frie danske lærerskole” i Kerteminde og havde undervist på Bordings friskole i København. Vrensted Byskoles førstelærer, Elith Madsen, foreslog, at man tog konfirmandstuen i brug til de yngste børn, som så blev undervist af præstefruen – ”to fluer med eet smæk!”. At en præstefrue på den tid havde sit eget job, var langt fra almindeligt. Om tirsdagen måtte der undervises i præstegårdens dagligstue, for da skulle præsten bruge lokalet til konfirmationsforberedelsen. I 5år undervistes de små i konfirmandstuen, så stod den nye skolebygning på Stationsvej færdig.


Vrensted Byskole 1950.

Alle Byskolens elever fotograferet omkring 1950 med Bedholm’s konditori i baggrunden. Til venstre førstelærer Elith Madsen, yderst til højre lærerinde frk. Johanne Mogensen, senere gift Vestergaard. Den 1. december 1952 blev det besluttet, at der skulle være to 7-klassede skoler i Vrensted -Thise kommune, en i Vrensted og en i Thise. Byggetilladelsen til Vrensted skole blev givet i januar 1958 med bemærkningen om, at byggeriet skulle gå i gang inden 1. april samme år på grund af den store arbejdsløshed. Skolen skulle ligge på nordsiden af Stationsvej, være tidssvarende, men det skulle ikke være noget luksusbyggeri, idet udgiften ikke måtte overskride 500.000 kr. Budgettet holdt. Skolen kom til at koste 510.000 kr. med inventar og udendørs anlæg. I oktober 1958 var der rejsegilde.

Vrensted nye skole 1959

Skoleåret 59-60 begyndte med, at alle skolebøger fra de to skoler Vrensted og Østre skole skulle gennemgås og gøres klar. Det tog lærerne sig af, mens arealerne udenom den nye skole lignede et ”Klondyke”, og håndværkerne arbejdede på højtryk. For at komme i skole måtte man balancere på brædder hen over kloakrør og ledninger, men i gang kom man. Ved den nye skoles indvielse var der ansat 6 lærere: Gunnar Kristensen, førstelærer Elith Madsen, Frede Pallesen, Bodil Poulsen, Johanne Vestergård og Karen E. Sørensen (senere Bønding). I løbet af de kommende skoleår måtte flere lærere ansættes, Per Bønding, Søren Krogh og Kirsten Larsen som børnehaveklasselærer. Der var stadig stor lærermangel og undervisningen måtte i årene 64-65 varetages af mange vikarer. I 1970 kom der ændringer af skoledistrikterne, Vrensted- Thise kommune blev opløst og Løkken- Vrå kommune opstod. Børglum skole blev nedlagt og eleverne kom til Vrensted skole, der voksede så meget, at man i 1977 måtte dele en årgang i to parallelklasser.

Vrensted skole 1974.

Elith Madsen døde i 1974 og Jens Andresen tiltrådte som skoleinspektør 1.7. samme år. På fotoet instruerer han 1.klasse i boldkast foran den ”nye tilbygning” i 1977, som kostede 383.000 kr. Tilbygningen bestod af to klasseværelser, to faglokaler og specialundervisning. foto af bygningen august 2018. I dag er den revet ned.

Med skolens nye inspektør Jens Andresen, der kom fra Tyrstrup skole i Christiansfeld, kom også hans kone Ingrid Andresen. Et af fru Andresens fagområder blev husgerning, som hun havde indtil skolen ophørte. Vrensted skole voksede og i de følgende år blev nye lærere ansat: Jørn Berthelsen, Børge Drivsholm, Bodil Jensen og Lise Kragh. Med bygningen af den nye fløj kunne hver klasse få sit hjemmelokale og undervisningen i sløjd og formning komme op fra kælderen. Da inspektørparret flyttede i egen bolig, kunne den tidligere inspektørbolig indrettes til ungdomsklub, 4-H, spejdere og pensionister. De øvrige lærerboliger blev solgt til lærerne.

Bronzeskulpturen 1975.

Den 21. februar 1975 blev der foran skolen opstillet en bronzeskulptur udført af billedhugger Edgar Funch efter Oluf Jensens model. Der blev givet økonomisk støtte fra Løkken Sparekasse og indsamlet penge. Forfatteren Knud Holst skrev et digt til indvielsen af skulpturen.
Et luftrum -en vinge, der bærer det spirende op i lyset, kimens hemmelighed i sin enkle form. Tingen må åbne sig for at møde lyset, alting løfter sig for at blive vækst. Dugmorgener, rimfrost- drømmen er den samme: Vi vil noget mere end kun at ha´ været her. Vi vil noget mere end blot at ha` drømt det. Godt virke og vækst i vor virkelighed.

Vrensted skole 1977.

Med skolens nye inspektør Jens Andresen, der kom fra Tyrstrup skole i Christiansfeld, kom også hans kone Ingrid Andresen. Et af fru Andresens fagområder blev husgerning, som hun havde indtil skolen ophørte. (i baggrunden af skolekøkkenet ses lærer Ingrid Andresen). Vrensted skole voksede og i de følgende år blev nye lærere ansat: Jørn Berthelsen, Børge Drivsholm, Bodil Jensen og Lise Kragh. Med bygningen af den nye fløj kunne hver klasse få sit hjemmelokale og undervisningen i sløjd og formning komme op fra kælderen. Da inspektørparret flyttede i egen bolig, kunne den tidligere inspektørbolig indrettes til ungdomsklub, 4-H, spejdere og pensionister. De øvrige lærerboliger blev solgt til lærerne. (fotos maj 2018, begge lokaler eksisterer ikke i dag)

Vrensted skole fejrer Jens Andresens afsked juni 1998 i skolens gymnastiksal. Ved fejringen af 25 året for Vrensted skoles indvielse den 1.8.1984 havde skolen 139 elever fra børnehaveklasse til 7 klasse og 11 lærere. Forventningen på det tidspunkt var, at elevtallet ville være konstant de følgende mange år. Sådan kom det desværre ikke til at gå, elevtallet dalede gennem 90erne og begyndelsen af 2000 og i juni 2011 lukkede skolen med en elevfest og en kagemand, – som i bager Bedholm’s tid.

Vrensted Skole 1959 – 2011

 

 

Vrensted Skoles historie. Kilde: “Vrensted skole 1959 -84. jubilæumsskrift. Udgivet i anledning af Vrensted skoles 25 års jubilæum, 13.august 1984. (findes i Lokalhistorisk Arkivs samling).

Skolehistorisk kan der berettes om degn og degnebolig i Vrensted så langt tilbage som omkring 1550, men først i 1670 kan det bevises, at der blev bygget et skolehus i landsbyen. I 1708 kom en forordning om oprettelse af skoler på landet, men der var stadig ikke tale om egentlig skolegang. Først med skoleloven af 1814 blev landets skolevæsen sat i system. Allerede året efter opførtes et nyt skolehus i Vrensted. Efter en generation var det for småt og i 1852 måtte man bygge en ny skole, der sandsynligvis ville have stået der i dag, hvis ikke både den og nabogården Knudsgård var nedbrændt i 1905. Herefter opførtes en efter datidens ganske stor skolebygning med to skolestuer, een i hver sin ende og i midten en lærerbolig og en lærerindebolig. Det er den bygning, som vi i dag kalder ”den gamle skole”, ved siden af kirken. Indtil midt i 1950erne var der tre skoler i Vrensted sogn: Åsendrup skole ved Løkkensvejen, Østre skole i krydset Sundstedvej – Brønderslevvej og Byskolen på Sct. Thøgers vej. I 1959 var skolen på Stationsvej færdig og børnene fra de to skoler samledes der. I løbet af 1990erne – 2000 dalede børnetallet drastisk i Vrensted og i sommeren 2011 var det slut. Efter 52 år var Vrensted skole som undervisningssted ikke mere.

I 1901 havde Vrensted byskole 2 klasser. Første klasse havde 23 elever fordelt på tre årgange. Anden klasse havde 34 elever fordelt på fire årgange. Eleverne var ikke i skole hver dag, for om vinteren gik første klasse i skole to dage om ugen og anden klasse fire dage. Om sommeren var det omvendt, da gik eleverne fra første klasse i skole fem dage og anden klasse kun én dag, da mange af de store børn jo tjente på gårdene eller arbejdede derhjemme. Da børnetallet steg i Vrensted by blev skolen først 3- klasset og senere 4-klasset. Skolen er her set fra syd med lærerens have.

 

Skolebillede fra Vrensted Byskole 1914. Læg mærke til alle anskuelsesbillederne på væggene. Læreren bagest til venstre er Anton Jensen. Han blev kaldet til lærer og kirkesanger i Vrensted 1. januar 1903. Han og hans hustru fik sammen meget stor betydning for Vrensted sogn. I over 40 år kom de til at virke i sognet, han som lærer og kirkesanger og hun som organist. Anton Jensen var medstifter af Vrensted Ungdomsforening i 1912. I vinteren 1917-18 måtte man ansætte en vinterlærer Otto Kjædegaard fra Jetsmark og i 1918 flyttede lærerinde Marie Mikkelsen fra Aasendrup skole til Vrensted byskole. Da var elevtallet oppe på 95. Det er vigtigt at slå fast, at der i det store hele blev givet en udmærket undervisning, naturligvis afhængig af den enkelte enelærer, der ofte var tale om. Lærerne var veluddannede og initiativrige, men mange også særprægede personligheder.

De gamle skoleprotokoller kan fortælle, at foruden de lovbefalede fag dansk, regning, skrivning, bibelhistorie, geografi, historie og gymnastik, blev der på Vrensted skole også undervist i naturhistorie, fysik og tegning. Igennem mange vintre blev der afholdt aftenskole for unge piger og karle, men de sidstnævnte havde svært ved at holde sig vågen i varmen inde, fordi de arbejdede hårdt udendørs fra tidlig morgen. Det er Anton Jensen bagest og Frk. Mikkelsen til venstre ved vinduet.

Alle Byskolens elever fotograferet omkring 1950 med Bedholm’s konditori i baggrunden. Til venstre førstelærer Elith Madsen, yderst til højre lærerinde frk. Johanne Mogensen, senere gift Vestergaard. Den 1. december 1952 blev det besluttet, at der skulle være to 7-klassede skoler i Vrensted -Thise kommune, en i Vrensted og en i Thise. Byggetilladelsen til Vrensted skole blev givet i januar 1958 med bemærkningen om, at byggeriet skulle gå i gang inden 1. april samme år på grund af den store arbejdsløshed. Skolen skulle ligge på nordsiden af Stationsvej, være tidssvarende, men det skulle ikke være noget luksusbyggeri, idet udgiften ikke måtte overskride 500.000 kr. Budgettet holdt. Skolen kom til at koste 510.000 kr. med inventar og udendørs anlæg. I oktober 1958 var der rejsegilde.

Skoleåret 59-60 begyndte med, at alle skolebøger fra de to skoler Vrensted og Østre skole skulle gennemgås og gøres klar. Det tog lærerne sig af, mens arealerne udenom den nye skole lignede et ”Klondyke”, og håndværkerne arbejdede på højtryk. For at komme i skole måtte man balancere på brædder hen over kloakrør og ledninger, men i gang kom man. Ved den nye skoles indvielse var der ansat 6 lærere: Gunnar Kristensen, førstelærer Elith Madsen, Frede Pallesen, Bodil Poulsen, Johanne Vestergård og Karen E. Sørensen (senere Bønding). I løbet af de kommende skoleår måtte flere lærere ansættes, Per Bønding, Søren Krogh og Kirsten Larsen som børnehaveklasselærer. Der var stadig stor lærermangel og undervisningen måtte i årene 64-65 varetages af mange vikarer. I 1970 kom der ændringer af skoledistrikterne, Vrensted- Thise kommune blev opløst og Løkken- Vrå kommune opstod. Børglum skole blev nedlagt og eleverne kom til Vrensted skole, der voksede så meget, at man i 1977 måtte dele en årgang i to parallelklasser.

Elith Madsen døde i 1974 og Jens Andresen tiltrådte som skoleinspektør 1.7. samme år. På fotoet instruerer han 1.klasse i boldkast foran den ”nye tilbygning” i 1977, som kostede 383.000 kr. Tilbygningen bestod af to klasseværelser, to faglokaler og specialundervisning.

Med skolens nye inspektør Jens Andresen, der kom fra Tyrstrup skole i Christiansfeld, kom også hans kone Ingrid Andresen. Et af fru Andresens fagområder blev husgerning, som hun havde indtil skolen ophørte. Vrensted skole voksede og i de følgende år blev nye lærere ansat: Jørn Berthelsen, Børge Drivsholm, Bodil Jensen og Lise Kragh. Med bygningen af den nye fløj kunne hver klasse få sit hjemmelokale og undervisningen i sløjd og formning komme op fra kælderen. Da inspektørparret flyttede i egen bolig, kunne den tidligere inspektørbolig indrettes til ungdomsklub, 4-H, spejdere og pensionister. De øvrige lærerboliger blev solgt til lærerne.
Vrensted skole fejrer Jens Andresens afsked juni 1998 i skolens gymnastiksal. Ved fejringen af 25 året for Vrensted skoles indvielse den 1.8.1984 havde skolen 139 elever fra børnehaveklasse til 7 klasse og 11 lærere. Forventningen på det tidspunkt var, at elevtallet ville være konstant de følgende mange år. Sådan kom det desværre ikke til at gå, elevtallet dalede gennem 90erne og begyndelsen af 2000 og i juni 2011 lukkede skolen med en elevfest og en kagemand, – som i bager Bedholm’s tid.

”Ane Maries hus” tildelt status af bevaringsværdig bygning med kommuneplan 2016.

an

 

Foreningssamvirket ansøgte i september 2016, på vegne af Lokal- og Slægtshistorisk Forening for Vrensted og Omegn, Hjørring kommune om at få ”Ane Maries Hus” på Sct. Thøgers vej optaget på kommunens liste over bevaringsværdige bygninger.

Ønsket var, at bevare “ et usædvanligt hus, bygget i 1914 som institution og bolig for enlige kvinder af sagfører Anders Olesen på en tid, hvor dette ikke var almindeligt – og hvis betydning for den lille landsby Vrensted den dag i dag udgør en væsentlig del af landsbyens historiske og kulturelle sjæl.” (fra ansøgningen)

Sagfører Anders Olesen, der var født i 1954 og opvokset på Pilgaardsvej i Vrensted, var en udsædvanlig mand med en social fremtidsvision, der blev Nørresundby Banks grundlægger og første direktør. Desuden var han medstifter af Den Kellerske Anstalt i Hammer Bakker og med til at foranstalte tilplantning og bevaring af store jordarealer i Hammer Bakker.

Det over hundredårige ”Ane Maries Hus”, der var i brug som institution indtil begyndelsen af 1980’erne og indtil sommeren 2018 har det været brugt som børnehave. I dag står huset bygningsmæssigt meget nær det oprindelige, da den blev tegnet af københavnerarkitekten V. J. Mørk-Hansen og opført på grunden lige overfor Vrensted Kirke.

I forbindelse med en artikel i Nordjyske i foråret 2016, hvori ”Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Hjørring Kommune” efterlyste bevaringsværdige bygninger i Hjørring, henvendte Lokalhistorisk Arkiv sig til denne, og i april 2016 var der besøg af repræsentanter for FBL, der besigtigede huset og det historiske miljø, med den ligeledes i 1914 opførte gård Kirkemarken og donorhusene på Bådstedhedevej og Vingevej, der fra 1914 til 1950’erne udgjorde den daværende ”Stiftelse”.

I dag kan der ikke være tvivl om, at Vrensted med ”Ane Maries Hus” er i besiddelse af en enestående arkitektonisk perle, der gennem årene heldigvis er behandlet med den fornødne omtanke og respekt af dets kommunale ejere, således at bygningen står i flot original og bevaringsværdig stand, og må betragtes som et vigtigt vidnesbyrd om datidens begyndende sociale tankegang og om dets mæcen og bygherre.

Det var derfor Lokalhistorisk Arkiv magtpåliggende at få ”Ane Maries Hus” gjort bevaringsværdigt, idet projektet ”Byens hus” i den tidligere byskole vil stå færdigt i 2018 og dermed skulle børnehaven flytte til den ombyggede tidligere skole og ”Ane Maries Hus”, der ejes af Hjørring kommune, gå en usikker fremtid i møde.

I sommeren 2016 forfattede Lokal- og Slægtshistorisk Foreningen for Vrensted og Omegn et brev til Hjørring Kommune, hvori man gjorde opmærksom på den enestående og bevaringsværdige bygning “Ane Maries Hus” og opfordrede kommunen til snarest at kategorisere huset som bevaringsværdig. Gennem Foreningssamvirket i Vrensted sendtes ansøgning samme sommer.

I ansøgningen til Hjørring Kommune lagdes blandt andet vægt på følgende “I dag kan der ikke være tvivl om, at Vrensted med ”Ane Maries Hus” er i besiddelse af en enestående arkitektonisk perle, der gennem årene heldigvis er behandlet med den fornødne omtanke og respekt af dets kommunale ejere, således at bygningen står i flot original og bevaringsværdig stand, og må betragtes som et vigtigt vidnesbyrd om datidens byggestil og den begyndende sociale tankegang og om dets mæcen og bygherre.”

Med offentliggørelsen af Hjørring Kommuneplan 2016, vedtaget 26. april 2017 blev “Ane Maries Hus” omfattet af PLUS 15 Kulturarv/Bevaringsværdige bygninger og huset udpegedes som en bygning: “der udgør en væsentlig del af vores fælles kulturarv indenfor arkitektur og kulturhistorie med egnstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskikke.”